Der kan være store følelser i en æblekage, og duften af jordbær eller pebernødder kan på nærmest magisk vis føre os tilbage til et helt særligt øjeblik i fortiden.
For Luna Hjerming er det hendes mormors kanelsnegle, der får minderne til at boble frem i krop og sjæl – og som hun uden tvivl har på sin liste over, hvad hun skal spise, inden hun dør.
Hun er sommelier og arbejder som general manager hos The Lab Kitchen i København. Og så har hun for nyligt overtaget tjansen som dén, der har til opgave at opfylde gæsternes kulinariske drømme til deres – fiktive – sidste måltid i podcasten 'Det sidste måltid'.
En opgave, der særligt de første par gange gav den selvlærte kok søvnløse nætter.
- Det, jeg laver, repræsenterer nogle andre. Hvis jeg skulle lave mine egne livretter, ville jeg kunne slå støttebenene ned, for dem har jeg øvet så meget igennem. Og det ville smage, som jeg havde tænkt.
- Men når det er andres retter og minder, så skal jeg ligesom lægge mig i selen for, at jeg skal få deres menu til at smage så godt som muligt, så alle er ombord og bliver glade.
Ikke nok med at Luna Hjerming gerne vil imponere gæsterne i programmet med sin mad, så er værten Lærke Kløvedal også madanmelder - og en person, Luna Hjerming længe har set op til.
- Det er en virkelig sjov udfordring, siger hun.
I den nye sæson af podcasten 'Det sidste måltid', som for nyligt landede i DR Lyd, har hun blandt andet lavet hummerbisque til musiker Lars Lilholt, en særlig ret med kylling til skuespiller Mille Dinesen og givet sit bud på en vegetarisk og bæredygtig menu til instruktør Thomas Vinterberg.
Luna Hjerming oplever, at mad – og samtalerne omkring den – kan være med til at give et mere helstøbt og nuanceret billede af de mennesker, vi tror, vi kender.
For eksempel havde hun og kæresten kærligt joket om, om Lars Lilholt mon ville være typen, der bestilte en hovedret a la brændende kærlighed – på grund af hans udødelige hit 'Kald det kærlighed'.
I virkeligheden valgte sangeren en vegetarisk ret med aubergine, som han selv har været med til at genskabe opskriften på til en bog om en række danske mænds vildeste måltider.
Det tog også røven på hende, da Thomas Vinterbergs ønske om en menu i årstidens ånd og med fokus på bæredygtighed og lokale råvarer blev efterfulgt af et "men".
For han ville ikke have menuen parret med naturvin, fordi det ellers mere bæredygtige alternativ til konventionel vin stadig er lige lovligt "juiceagtigt" til hans smag. Derfor blev det vin med "masser af sulfitter" til det mere klimavenlige måltid.
Selvom gæsterne har vidt forskellige og nogle gange overraskende præferencer, har Luna Hjerming alligevel opdaget ét fællestræk i de retter, gæsterne gerne vil spise som det sidste, inden de skal herfra.
- Jeg har stadig ikke oplevet, at der er nogen, der kommer med en ret, de har spist alene. Det er altid noget, man har nydt sammen med nogen.
- Vi spiser jo masser af leverpostejsmadder og tager en bolle med ost på farten, men det er jo de måltider, som vi mødes omkring, som gør indtryk, siger hun.
Derfor synes hun også, det er et spændende tankeeksperiment at prøve at forestille sig sit eget sidste måltid: for hvad betyder egentlig noget for én, hvis alt pludseligt skulle være forbi?
- Man reflekterer jo over livet samtidig. Det handler ikke bare om mad. Det er jo alt muligt andet også, siger hun.
Luna Hjerming opfordrer andre til at tage udfordringen op og prøve at skabe et særligt personligt måltid for sig selv eller nogen, man holder af – som om det var "det sidste".
Her giver hun sine bedste råd:
1
Visualisér personen
Det første råd er at tænke personen ind helt fra start: Hvem skal spise det og have en god oplevelse? Hvad ved jeg om den her persons smag?
Og hvis du har fået ønsker til en specifik menu: Hvordan indfrier jeg på bedst muligt den i personens ånd?
- Når det skal være personligt, er det vigtigt at være nysgerrig på de mennesker, du laver mad til og have dem med i tankerne gennem hele processen.
- Jeg visualiserer de mennesker, jeg skal servere maden for, hele vejen igennem. Det gør jeg også, når jeg sammensætter menuen, og når jeg prepper maden.
2
Læg en plan
Når Luna Hjerming skal lave menuerne til 'Det sidste måltid', har hun typisk en uges tid til at forberede sig.
- Jeg skriver stepsene udførligt ned, og jeg tegner retterne. Jeg prøver virkelig at visualisere hele forløbet og har i forvejen en tanke om, hvordan jeg godt kunne tænke mig at servere det.
Men den vigtigste dag i planen er faktisk dagen inden, måltidet skal stå, mener hun.
- Få skyllet dine urter, få markeret tingene op, så du ved, hvor du finder hvad, og hav det hele så klart som overhovedet muligt, så du kan få lov at være nærværende på dagen, hvor du skal eksekvere, råder hun.
- Jeg elsker, at jeg ikke har travlt på dagen, fordi jeg er godt forberedt. Så er det sjovere at lave mad, og man kan være der for sine gæster samtidig.
3
Tænk på helheden
De store madoplevelser bliver ofte netop dét på grund af alt det, der ikke handler om smag, konsistenser og mæthed. For mad spises som bekendt (også) med øjnene.
Derfor er det vigtigt at kæle for detaljerne rundt om selve det, der er på tallerkenen, siger Luna Hjerming.
Forbered dig på, hvordan du vil anrette retterne – og hvilke tallerker eller fade, der vil falde i lige netop din gæsts smag.
- Det med at prøve at dække et smukt bord, tænde stearinlys og have en kvalitetsserviet gør, at man skaber et fantastisk univers omkring måltidet. Jeg har også altid friske blomster med, når vi laver optagelserne, siger hun.
Og hvis rammerne så allerede spiller, inden middagen skal serveres, bliver det også meget nemmere selv at nyde det som vært.
Og hvordan kan du så vide, om du er lykkedes med missionen?
- Det bedste kompliment jeg kan få som kok er, når gæsten spørger, om de må få resterne med hjem, siger Luna Hjerming.